Lokalt Udlejningsbureau Går Mod Strømmen; Bevarer den Lokale ForankringVrist d. 13.02.2024 Gennem de seneste år er der sket en voldsom forandring på det danske marked for udlejningsbureauer; Store bureauer har ekspanderet til nye geografier, og små bureauer er blevet opkøbt af nationale eller internationale koncerner. Dette har for mange områder betydet farvel til lokalkontorer og goddag til call centre langt fra feriehusområderne. Men hos det lokale bureau SJ Feriehusudlejning går man den modsatte vej. Her vælger de at forblive lokale, opruste bureauet i Vrist ved at holde åbent 365 dage om året, fastholde og udbygge den personlige service og være tilgængelige 24/7/365 på telefonen. Det skal være nemt Man siger at de stærkeste rødder har træer i blæst. Og med vestenvinden som nærmeste nabo, må man i den grad sige at SJ Feriehusudlejning er solidt fæstnet i den jyske muld. Selvom der har blæst en vældig vind hen over feriehusbranchen, hvor store, internationale spillere har opkøbt små lokale bureauer, står SJ Feriehusudlejning som en stærk, solid klint. På en råkold februardag, er der hos SJ Feriehusudlejning stadig grund til at sænke skulderne og trække på smilebåndene. For det går nemlig ifølge bureauleder Tommas Hansen ”ganske udmærket” – sagt på vestjysk. ”Mit motto er, det skal være nemt at benytte SJ Feriehusudlejning. Når man er gæst, gider man ikke bruge timer på at vente på at komme igennem til et call center. Derfor har vi valgt at forblive lokale og være til stede på vores kontor i Vrist alle dage året rundt. Det kommer både vores gæster, men også vores husejere til gavn. Vi tror på at den nære kontakt giver gevinst i sidste ende. Vores udlejningstal og vores antal af gengangere som besøger os år efter år taler sit tydelige sprog. Vores antal udlejede uger for 2024 ser rigtig pænt ud. De fleste huse kan melde om fremgang – og totalset er der booket flere uger, sammenlignet med samme tidspunkt sidste år” siger Tommas Hansen. Lokal forankring giver pote En anden årsag til succesen er ifølge Tommas Hansen den lokale forankring. SJ Feriehusudlejning benytter sig af lokale leverandører og især lokale håndværkere som hjælper med både stort og småt i udlejningshusene. ”Når man er en forholdsvis stor spiller på markedet her i vores lille del af Vestjylland, så forpligter det også til at holde liv i samfundet. Derfor bruger vi lokale leverandører, så vi holder gang i arbejdsmarkedet. Vi har også ansat fire medarbejdere, som i det daglige holder øje med de mange huse, udfører pool kontrol, flytter sand fra terrassen, tjekker og vinterlukker husene og i det daglige hjælpe de mange husejere med at holde husene i pæn stand. På den måde sikrer vi også at værdien af sommerhuset ikke falder, men stiger i takt med at det bliver mere attraktivt at holde ferie i området” siger Tommas Hansen. Indgår i stærkt samarbejde med andre lokale bureauer I sommeren 2023 indgik SJ Feriehusudlejning igen i samarbejdet Nordsee Holidays med 8 andre lokale og privatejede bureauer i Jylland. ”Alene er vi små, men sammen er vi stærke. I Nordsee Holidays samarbejdet hjælper vi hinanden med at udveksle erfaringer om driften af vores bureauer. Vi igangsætter også nye initiativer inden for fx bæredygtighed, dataanalyse og indkøbsaftaler. Vores medarbejdere i bureauerne lærer hinanden at kende på kryds og tværs igennem kurser og seminarer, og får på den måde et større skarre af kollegaer de kan sparre med. Sidst men ikke mindst kan vi tilbyde vores husejere en særlig husejerrabat på alle huse som bureauerne udlejer. Det vil sige at vores husejere kan komme billigere på ferie i populære områder som Skagen, Blåvand eller Fanø” siger Tommas Hansen Og noget tyder på, at den lokale forankring og lette tilgængelighed ikke kun er opskriften på succes i Vrist. Flere steder i Danmark melder lokale udlejningsbureauer sig nu ind i samarbejdet og Nordsee Holidays oplever stor efterspørgsel. ”Vi ved at gæsterne værdsætter den personlige og nære kontakt med vores medarbejdere. Og det er lige netop her hvor vi bureauer i Nordsee Holidays udmærker sig og skiller sig ud fra branchen” siger Finn Christensen, Direktør i Feriekompagniet i Blåvand, samt i Nordsee Holidays. SJ Feriehusudlejning ser med spænding frem mod sæsonen, hvor alle ansatte er klar til at hjælpe de mange gæster, der kommer til området. ”For os er det ikke kun et arbejde; det er en hobby. Vi arbejder hver dag på at blive endnu bedre til det vi laver og tilbyde en optimal service til vores mange gæster, men også til de mange husejere som år efter år vælger os som deres samarbejdspartner.” |